PBS
Menu
Golfbox
Brugernummer:
Password:
123Booking
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Regelhjørnet


Regelhjørnet

Her på denne side vil vi skrive om regelsituationer, som er relevante for især Holstebro Golfklub. Altså situationer som primært er opstået her på banerne.

Vi beskriver situationen: hvad der skete, og hvilke regler der var gældende og hvad konsekvensen blev.
Vi håber at Regelhjørnet med tiden vil kunne blive et supplement til din regelforståelse, og en hjælp til alle til bedre at forstå og anvende golfreglerne.

Har du været ude for en situation, hvor du og din makker har været uenige om anvendelsen af golfreglerne, så kan I finde svar her. Hvis ikke, så kontakt sekretariatet, og så behandler vi gerne henvendelsen.

Hvis det er offentliggjort her på siderne, så kan du være sikker på at det er rigtigt, for vi skriver ikke noget, uden det er godkendt af en regeluddannet dommer.

God fornøjelse!

Løft af bold

Efter lidt debat i klubben blandt nogle medlemmer kommer her en afklaring på hvornår man må løfte sin bold.

22-1. Bold til hjælp for spillet
Undtagen når en bold er i bevægelse, må en spiller, hvis han mener, en bold kunne hjælpe nogen anden spiller: a. Løfte bolden, hvis det er hans bold, eller b. Få enhver anden bold løftet. En bold, som er løftet efter denne Regel, skal genplaceres (se Regel 20-3). Bolden må ikke renses, medmindre den ligger på green (se Regel 21). I slagspil må en spiller, der får stillet krav om at løfte sin bold, spille først i stedet for at løfte bolden. Hvis Komiteen bestemmer, at slagspillere er enedes om at undlade at løfte en bold, som kunne hjælpe nogen slagspiller, bliver de diskvalificeret.

22-2. Bold til gene for spillet

Undtagen når en bold er i bevægelse, må en spiller, hvis han mener, en anden bold kunne være til gene for hans spil, få denne løftet. En bold, som er løftet efter denne Regel, skal genplaceres (se Regel 20-3). Bolden må ikke renses, medmindre den ligger på green (se Regel 21). I slagspil må en spiller, der får stillet krav om at løfte sin bold, spille først i stedet for at løfte bolden.

Note
: Bortset fra på green må en spiller ikke løfte sin bold, alene fordi han mener, at den kunne genere en anden spillers spil. Hvis en spiller løfter sin bold uden at være blevet bedt om det, pådrager han sig ét straffeslag for overtrædelse af Regel 18-2a, men der er ingen yderligere straf efter Regel 22. STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGLEN: Hulspil – tab af hul; slagspil – to straffeslag.

Blå pæle

Spørgsmål: Må man fjerne de blå pæle, hvis de er til gene for ens spil (fx. indspil ved green)
Svar: Ja det må man godt. Regel 24-1. Flytbar forhindring, siger at forhindringen må fjernes, hvis man ikke ligger i eller på den.

Uddybende: Mange mente at man kun måtte droppe fri, og kun hvis pælene var til gene for ens sving eller stance. Men her er der tale om ikke-flytbare forhindringer. Men pælene er flytbare, derfor skal man ikke gå frem efter reglerne om ikke-flytbare forhindringer.

Test af Green

Spørgsmål: Skal man idømmes to strafslag, hvis man kaster en bold henad green, inden man selv har puttet?
Svar: Nej, med mindre hensigten var at teste green. I følge "Decisions on the rules of golf 2010-2011", så straffes man ikke hvis hensigten var at give bolden til en spiller, endda selv om man bruger putteren til det. Gør man det ved at indtage en puttingstance, så er sagen en hel anden, for så kan man være i tvivl om formålet med hensigten.

Bold ramt under prøvesving

På Parkbanen spiller en 4-bold. Svend tager et prøvesving, men kommer til at ramme bolden, som suser 20 m afsted. Hans makker siger dog, "det betyder ingenting, det var jo bare et prøvesving". Har han ret?

Svar: Nej. Godt nok var det ikke Svends intention at ramme bolden, derfor straffes han ikke for selve slaget. Men han får et strafslag for at flytte sin bold som er i spil. (Decisions 18-2a/20). var det sket på teestedet, inden bolden var sat i spil, så var der ingen straf.

Prøvesving på green

Spiller B's bold ligger på green. B har taget sin stance, men har ikke adresseret sin bold på green. B står og tager et par prøvesving, og rammer med sit prøvesving utilsigtet sin bold. Har han slået et slag?

Svar: Ja. Spilleren får 1 straffeslag og bolden skal genplaceres (Regel 18-2a ii)
Nyheder
Kalender
Banestatus
Skovbanen er åben.

Klubber i klubben spiller på Skovbanen
Tirsdagsdamerne spiller hver tirsdag udslag mellem  09:00 - 10:15
Råstedpigerne spiller hver tirsdag udslag mellem 13.00 -15.00
Mens Sektion spiller hver tirsdag udslag mellem 15.00-18.00
Old Boys spiller hver torsdag - Gunstart på bagni mellem 9.00-11.00
M/K Senior spiller hver Fredag - Gunstart på bagni mellem 9.00-11.00

Klubber i klubben spiller hver 3. gang på Storåbanen, derfor er blokeringerne flyttet til storåbanen de pågældende dage.
Se altid mulighederne for at spille i golfbox og på klubbens kalender.

Storåbanener åben.

Parkbanen er åben.
Se evt. reservationer i kalenderen

Engbanen er åben.
Se evt. reservationer i kalenderen

Rangen er åben.
Holstebro Golfklub  |   Brandsbjergvej 4  |   7570  Vemb  |   96 12 62 00  |   post@holstebro-golfklub.dk